Hvordan plejer jeg min dreads i sommervarmen?

Super dejligt med varmt sommervejr! Men er der egentlig forskel på at bære syntetiske dreads om sommeren end om vinteren? Og hvad skal jeg overveje?

I denne blog vil vi give dig nogle tips til hvordan du kan nyde dine dreads selv om vejret er varmt!

Dreads og varme

Det er ikke kun syntetiske dreads der kan være varme om sommeren, det samme gælder for uld dreads. Især hvis du bære dine dreads i en hestehale eller knude kan der blive meget varmt under elastikken. Knude

Dette er desværre ulempen ved sommervarmen og der ikke så meget at gøre ved det. Der er dog et par ting du kan overveje!

Du kan lave en hestehale eller knude uden at benytte en elastik. Uden elastik er dine dreads ikke nær så stramme og sidder dermed ikke så tæt indtil din hovedbund. Dette betyder at du ikke vil blive generet af varmen nær så meget. Ønsker du at benytte en elastik kan du binde den løsere end du normalt ville gøre, og dermed give din hovedbund bedre muligheder for at ånde.

Du kan også bære dine dreads løse, men så vil du føle varmen i nakken i stedet ;) Den ideelle løsning må derfor være at skifte imellem mulighederne!

Sidst men ikke mindst er det også en god ide at vælge dreads der ikke er alt for tunge i

sommerperioden. I en tidligere Blog har vi fortalt om dette emne.

Dreads og sol

Fordi dit hår under påsætningen af dreads er blevet delt ind i firkanter, vil dele af dine hovedbund blive udsat for direkte sollys. Normalt ser din hovedbund ikke de store mængder sollys og vil derfor blive solskoldet hurtigere! Du kan påføre solcreme, men det kan være en langsommelig affair og kan efterlade dit hår fedtet. Men hvad gør jeg så? hovedbånd

Dreadshop anbefaler altid at bære et hovedbånd når du færdes udenfor i varmt og solrigt vejr. På den måde vil du dække delingerne i dit hår og beskytte hovedbunden i mod direkte sol. Hvis hovedbånd ikke lige er dig, kan du nøjes med at bære båndet på den varmeste del af dagen. Dette er når solen står højest på himlen, hvilket er i mellem kl. 11 og kl. 15.

Du kan også påføre solcreme. Den bedste måde at gøre dette på er først at sætte dit hår som du ønsker det skal side. Du kan f.eks. sætte dit hår op i en hestehale, på den måde vil mange af dine delinger allerede være dækket af dine dreads.

På denne måde vil du kun skulle påføre solcreme på første og anden række af delinger. Du påføre solcremen ved at putte en lille smule creme på din fingerspids og forsigtigt smøre det på den bare hovedbund imellem delingerne uden at det kommer på håret ;)

Hvis du har langt pandehår kan du rede håret bagover for at beskytte dine delinger.

Kløe når du bære dine dreads

Din hovedbund bliver varmere om sommeren når du bære dreads, hvilket kan skabe øget irritation. Du kan forhindre dette ved ikke at stramme dine dreads så meget. Du kan også benytte en shampoo eller balsam/moisturiser spray , der hjælper med at holde din hovedbund frisk og kølig.

Udslæt i din hovedbund

Har du udslæt i hovedbunden? Dette kan skyldes solen, men det kan også være fordi dine dreads er meget stramme. På vores Blog forklare vi hvad du kan gøre for at udgå dette. Undgå at spray direkte på udslettet, men benyt i stedet en olie .

Se vores info side og blog for flere tips om hvordan du dækker dine dreads med hovedbånd, bandana, caps eller hue.




Postet af i Dreads

Komentarer

Gem kommentar




* Påkrævede felter